Jeg orker snart ikke at høre mere om det; hovpleje… Rent ud sagt og helt ærligt, så aner jeg ikke hvad det er. Men jeg hører om det fra morgen til aften -i hvert fald, når de øvrige familiemedlemmer er hjemme… De er gale alle sammen. Gale og bidt af en gal hest. De render ud og ind af døren med deres stinkende og beskidte ridestøvler og fedtede ridebukser, som de så forventer at jeg, manden i huset har tænkt sig at vaske. Ikke om de klamme bukser får lov til at komme i nærheden af min vaskemaskine. Så kommer alt her i huset jo til at stinke af hestestald. Det er galt nok som det er. Med tre heste-tøser i huset. Min kone har ikke til heste, da jeg mødte hende, men det skal jeg love for at hun er nu. Det er mine døtre der har fået lokket hende på afveje, efter de selv begyyndte at ride for en tre år siden. Og så skulle mor også lige prøve. Bare en lille tur, ikke? og siden dan dag er det bare gået helt galt. De er skøre. Og jeg er ved at blive skør. Skør af at høre om heste og om hovpleje.