Ikke mere dametøj -tak
Som eneste hane i flokken, kan man godt blive lidt træt af dametøj. Og det skal ikke misforstås. Jeg er ikke typen, der i hemmelighed render rundt i min kærestes kjoler og undertøj derhjemme. Nej! Slet ikke. Men jeg har til gengæld tilbragt ikke mindre end en hel uge sammen med min kæreste og hendes familie, der hovedsagligt består af andre kvindemennesker. Faktisk helt. Og jeg skal love for at snakken går i sådan en hønsegård! Munden står jo ikke stille i et sekund på nogen af dem. Og snakken drejer sig hoved sagligt om dametøj…
Som jo så altså ikke er min helt store interesse. Mine ører var i mange tilfælde faretruende tæt på at falde af og jeg måtte flere gange søge tilflugt i køkkenet -eller under dynen med min bærbare. I fred for deres kævleri. Vor herre til hest! Får de aldrig selv ondt i ørerne? Jeg er målløs -og på ingen måde klar til at gentage succesen indenfor den nøre fremtid!
Desværre. For i næste weekend starter vanviddet igen. Fødselsdag i familien. Mere kævlen og skræppen. Jeg kan snart ikke holde til mere. Mere snak. Og slet ikke mere snak om noget så kedeligt som modetøj!
This entry was posted on Wednesday, January 4th, 2012 at 8:33 am and is filed under Mode. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.